Lego er blandt verdens fem bedste virksomheder til markedsføring, vurderer læserne af det amerikanske markedsføringsblad AdAge, der netop har publiceret sin liste over ”Marketer of the Year 2009”. Vinderen blev overraskende bilmærket Huyndai.
Selv om den danske klods-producent ikke gik af med den mest meriterende hæder, kan Lego grine hele vejen hen i banken, og i øvrigt sole sig i meget anerkendelse i den generelle presse for imponerende resultater. Vinder blev koreanske Huyndai, der lancerede krise-salgsmodellen med, at Huyndai-forhandleren tager bilen tilbage, hvis køberen mister sit job. Og markedsføringen blev lanceret ved årets SuperBowl, den mest samlende idrætsbegivenhed for amerikanske mænd. Samtidig har Huyndai gjort sig bemærket med andre “High profile” annoncekøb, og i det hele taget opnået flotte resultater – bl.a. i form af en voksende markedsandel på omkring 1 procentpoint fra godt 3 til cirka 4.
Borsen.dk