Fra juni vil Lego anvende et trecifret millionbeløb på at markedsføre Lego Explorer, som er musik- og historieprodukter til børn i førskolealderen, over hele verden. I næste uge bliver satsningen, der er årets største fra Lego, præsenteret på verdens største legetøjsmesse i Nürnberg.
Lego går med satsningen efter at erobre 100 pct. af førskolemarkedet. Kerneværdierne ligger ikke længere nødvendigvis i konstruktionslegetøj, legetøjet skal blot være sjovt og kreativt.
To af de første produkter i Explorer-serien bliver en musikmaskine og kort med historier, som børnene selv kan sætte sammen.