Det blev en kort karriere som kontaktdirektør og medejer i reklamebureauet Red Ink for Martin Brems, tidligere Senior Marketing Manager hos Lego.
Han forlod legetøjsgiganten Lego sidste år for at tiltræde i det odenseanske reklamebureau 1. december, men samarbejdet varede i mindre end et halvt år.
– Det blev en kort rejse med Red Ink. I sidste måned valgte vi således at gå hver til sit. Ærgerligt, men der er ingen grund til at fortsætte et samarbejde, hvis man grundlæggende er for forskellig, skriver Martin Brems i en e-mail til sit netværk.
Han har i stedet stiftet konsulentbureauet Brems & Co., som fokuserer på strategisk rådgivning inden for innovation og marketing.
Børsen/jml