Amerikanske Merlin Entertainment Group, der blandt andet er ejer af Legoland, går med planer om at lade sig børsnotere.

Det skriver britiske BBC News mandag.

Ifølge BBC News ønsker den amerikanske Legoland-ejer i fremtiden at muliggøre en udstedelse af aktier til offentligheden.

I regnskabsåret 2012 kom Merlin ud med en omsætning på 1,074 mia. pund. Året forinden lød omsætningen på 933 mio. pund.

Merlin-organisationen styrer i alt 99 attraktioner i 22 forskellige lande, hvor det samlede besøgstal i forlystelsesparkerne årligt løber op i 54 mio. besøgende.

Af andre velkendte attraktioner, der hører ind inder Merlin, findes blandt andre Madame Tussauds, Heide Park, Warwick Castle og Chessington World of Adventures.

BBC News/epn.dk