Siden 1979 har Lego forgæves forsøgt at appellere til pigerne, men den nye serie Lego Friends bliver revet ned fra hylderne.

Det skriver jv.dk

Det lyserøde univers er ellers blevet beskyldt for at være kønsdiskriminerende, mens kritikerne er blevet kaldt hysteriske. Fast står det dog, at kunderne river Lego Friends-pakkerne ned fra hylderne.

– Vi har haft udsolgt i perioder, og det hænger sammen med, at det er gået bedre end forventet. Vi har undervurderet, at det kunne blive så stort, og det har Lego måske også, siger Carsten Nielsen, der er direktør for Top Toy, som står bag BR og Toys ’R ’Us.

Historiebøgerne er ellers fyldt af mislykkede forsøg på at tiltrække piger til bygge-legetøj, påpeger analytiker Gerrick Johnson fra nordamerikanske BMO Capital Markets

– Lego Friends synes at være det første, der har held til at appellere til pigerne. Piger kan faktisk lide at lege med byggelegetøj, men de havde brug for at blive præsenteret for det på den rigtige måde. Lego har endelig løst udfordringen, siger han.

 

Jydske Vestkysten