De sidste måneder inden Mikael Lemberg forlod sin stilling som Facebooks danske client partner for at vende tilbage til Komfo som Advertising Director, havde han adgang til en beta af Facebooks nye newsfeed.
Derfor kan han med mere end almindelig tyngde bag ordene fortælle, hvad det nye newsfeed – som blev præsenteret i går aftes dansk tid – kommer til at betyde. Og om vi skal forberede os på revolutionen.
Det gør han på sin nye Social Media-blog på markedsforing.dk, hvor han blandt andet skriver følgende:
– For annoncører byder de nye kategori-inddelte feeds på et spændende nyt målretningspotentiale. For hvem vil ikke gerne kunne annoncere over for en kunde, netop mens kunden er mest motiveret for at konsumere det?
– For brugerne vil det betyde endnu flere muligheder for at blive hængende på Facebook uden at løbe tør for indhold. Og måske vil det også give en mere udbredt accept af Facebooks newsfeed-filtre, nu da fordybelsesmulighederne øges.
– For Facebook åbnes en dør for en lang række nye kontekstafhængige annoncemuligheder. F.eks. videoannoncer serveret til folk der allerede er i gang med at konsumere videoer. Og musikforslag til brugere, der browser musikfeedet.
-Så revolutionerer det nye newsfeed Facebook? Nej, det er en markant ansigtsløftning og en række meget spændende nye funktioner med stort kommercielt potentiale. Det er ikke en revolution – men det placerer tjenesten lunt i svinget til når den kommer.
Læs meget mere om de nye muligheder på Mikael Lembergs blog her.