Medicinalkoncernen Leo Pharma har med optagelsen af lån på næsten 11 milliarder kroner kastet sig ud i finansielle spekulationer for at udnytte en renteforskel i forhold til selskabets obligationsbeholdning på 20,6 milliarder. I slutningen af 2009 tilbagekøbte Leo Pharma de amerikanske rettigheder til selskabets hudbehandlingsprodukter, og derudover købte selskabet australsk-amerikanske Peplin, der også beskæftiger sig med medicin til hudlidelser. Samlet var det opkøb for omkring seks milliarder. Men i stedet for at sælge ud af koncernens obligationer har Leo Pharmas ledelse altså valgt at optage lån.
– Når vi har valgt at gøre det, så er det ud fra den betragtning, at det er mest fordelagtigt for os. Vi får en højere renteindtægt på vores obligationer end den rente, vi skal betale for at låne penge, siger Gitte Aabo, administrerende direktør i Leo Pharma.
Børsen side 8-9.