Reklamer på mobilen bliver det helt store. Det har medie efter medie efterhånden spået i flere år, men hidtil har væksten primært vist sig procentuelt.
Og hånden på hjertet – det er sjældent, man falder over en mobilreklame, som ikke bare er et ganske almindeligt banner i miniudgave.
Men en stribe nye mobilannoncer fra LG er ganske kreativt tænkt. Annoncerne kan nemlig ”mærke” hvilket smartphone-mærke, de er i gang med at poppe op på, og tilpasser sig derefter.
Har du således en iPhone i lommen, lyder budskabet ”Hard to read this on your iPhone?” – efterfulgt af ”Get the LG G2 with 5.2” FHD IPS display”.
Er du derimod den lykkelige ejer af fx en Samsung Galaxy, ja så får du en anden besked: “Waiting for your Galaxy to catch up?” efterfulgt af ”Get the LG G2 with 20 % faster processor”.
HTC-ejere kan i stedet læse: ”Tired of charging your HTC One?” – og her lyder svaret naturligvis ”Get the LG G2 with 30 % longer battery life.”
Reklamebureauet M&S Saatchi i Stockholm står bag, og dermed bevæger LG sig ind i ”reklamekrigen”, som ellers primært har været optaget af Samsung og Apple.
Creativity Online skriver om ideen: ”Mobile banner ads don’t typically scream “creativity,” but this Scandinavian campaign out of M&C Saatchi, Stockholm for LG defies convention with its smart use of hardware recognition.”
Også branchebloggen Adland omtaler kampagnen. Her konstaterer man i øvrigt med vanlig humor, at det havde været rigtig sjovt, hvis annoncerne også kendte modtagernes navne. Så kunne der nemlig have stået:
– Hey Henrik, why are you using that shit phone? Love LG eller
– Yo! Marta! You’ve got one whack ass phone. Why don’t you upgrade to LG2, yo!