Der var mundtlig forhandling i Østre Landsret i dag i forbindelse med det bitre opgør mellem tidl. kontaktdirektør og medejer Peter Helstrup og DDB.
DDB har fået nedlagt fogedforbud mod at han beskæftiger sig med opgaver for navngivne kunder, og denne kendelse er blevet kæret til Østre Landsret.
Efterfølgende havde DDB kæret de påstande, som de ikke havde fået medhold i hos Fogedretten. Men denne såkaldte kontrakæring var indleveret mere end 4 uger efter den oprindelige kendelse, og det lykkedes ikke DDBs advokat at overbevise retten om, at fristen skulle fraviges.
Derfor kom dagens retsmøde alene til at handle om fogedforbudet mod, at Peter Helstrup beskæftiger sig med Clear Channel og tre budgetter for Coca Cola Tapperierne.
Kendelsen betyder, at de oprindeligt afviste påstande heller ikke kommer til at indgå i den såkaldte justifikations-sag ved retten i Hørsholm, hvis den bliver til noget. Men kendelsen udelukker ikke DDB fra at inddrage påstandene i en efterfølgende erstatnings-krav. Juridisk får kendelsen således ikke nødvendigvis stor betydning. fin