Udgivererklæringerne for amrts bød på en lille opmuntring til tabloid-aviserne Ekstra Bladet og BT. I forhold til februar steg Ekstra Bladet med ca. 2800 eksemplarer til 125.696 og BT med ca. 1700 til 115.881. I forhold til smame måned året før ligge rbegge aviser dog fortsat på indeks 96.
– Fremgangen er pæn taget i betragtning af, at marts traditionelt ikke betyder en sæsonbetinget fremgang i forhold til februar. Specielt Ekstra Bladet bryder med 4 måneders tilbagegang. En mulig forklaring kan være Lundinsagen og Big Brother der har øget oplaget. Begge aviser har dog noget vej endnu til de 130.000 i oplag som begge chefredaktører har erklæret som mål. B.T. har med knap 116.000 i oplag noget længere end Ekstra Bladet med knap 126.000 i oplag. Det er dog først med april tallene at man kan se den første effekt af B.T’s omlægning til morgenavis, siger Peter Ottesen fra Carat.
Chefredaktør og adm. dir. Kristian Lund, BT vurderer også, at Big Brother har solgt aviser.
– Og Ekstra Bladet har nok fået mere ud af programmet end os, siger Krisitan Lund, som dog endnu ikke har konkrete tal at fortælle om. som f.eks. den lørdag, hvor BT slog Ekstra Bladet på nyheden om den dramatiske flugt af de tre hovedpersoner.
Ellers rummer Udgivererklæringerne for marts de smame tendenser som hidtil. Børsen vokser fortsat stærkt, og Politiken har nu bragt sig tilbage på niveau i forhold til den store oprydning i abbonnementsbasen, som blev foretaget sidste forår. fin