Mens Facebook dag for dag bliver mindre værd, og aktionærerne hiver sig i håret af ærgrelse, formår erhvervslivets svar på et socialt netværk, LinkedIn, at tjene penge.
Det skriver business.dk
LinkedIn både omsatte mere end forventet og øger nu forventningerne til året efter, hvad Morningstar-analytiker Rick Summer kalder ”endnu et fantastisk kvartal”.
LinkedIns omsætning steg med 89 procent til 228,2 millioner dollars og forventer nu at nå en omsætning for hele året på mellem 915 og 925 millioner dollars mod tidligere 880-900 millioner.
Aktien steg da også med seks procent efter fremlæggelsen af regnskabet, som viser en vækst fra 161 millioner brugere i første kvartal til nu 175 millioner. Selve overskuddet endte på 2,8 millioner dollars, hvilket dog er mindre end de 4,5 millioner dollars, som blev overskuddet for et år siden.
Business.dk