Hvis man er verdensstjerne er der ikke noget der er helligt. Heller ikke garderoben i ens luksusvilla.
Zlatan Ibrahimovic, der til daglig spiller i italienske Inter, har været hjemme i Malmø i forbindelse med optagelserne til en tv-dokumentar om hans liv, som vil blive vist på svensk TV3 i juni måned.
Og hans sponsor Nike havde til lejligheden installeret et webcam i fodboldspillerens garderob, som tilsyneladende er af en anseelig størrelse. Det skriver resume.se.
Nike transmitterer billederne direkte på AdCityMedias storskærm på Stureplan i Stockholm, og hvis man er lidt heldig, kan man få et indblik i superstjernens tøjvaner.
– Zlatan kiggede ind i garderoben i går og hentede et par sko. Zlatan synes selv, at det er rigtig cool. Han vil gerne gøre noget for sine fans, og på den her måde kan de komme tæt på ham, fortæller Kay Höök fra Nikes reklamebureau Scholz & Friends.
Pr-stuntet er en del af Nikes kampagne ”Take it to the next level”
sm