DSB S-tog har allieret sig med musikere i en række kørende koncerter. De skal ifølge S-tog ses som et forsøg på at bringe den levende musik fra byens mange scener og ind i den almindelige danskers hverdag.
Rasmus Nøhr, der bl.a. er kendt for ”Sommer i Europa” er med på vognen på onsdag.
– Tager man musikken ud af de vante rammer og eksempelvis ind i S-toget, møder man ofte et publikum, der gør sig mere umage med at lytte og mærke, hvad der sker omkring dem. Det glæder jeg mig til at opleve. Den bedste fest den, man ikke havde forventet, siger Rasmus Nøhr.
– Vi vil gerne bringe musikken til folk i stedet for omvendt. Ved at bringe musikken ind i S-toget håber vi at få folk til at trække lidt på smilebåndet og tale mere sammen, siger Maria Lundberg Baré, der er studerende ved Rytmisk Musikkonservatorium.
Rasmus Nøhr og co. vil køre frem og tilbage på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen i forskellige S-tog på onsdag kl. 10 – 12. De vil sidde i S-togets flexrum.
sd