BlueCow har til formål at tilbyde oplevelser til unge og herigennem vænne de unge til at det er bussen, der tager dem derhen hvor det sker. Oplevelserne tilbydes gennem tilknyttede partnere.
Kampagnen er synlig i busserne og i Urban og MetroXpress, hvor der jævnligt kommunikeres hvilke nye tilbud der er til BlueCow-medlemmerne. Og så er der BlueCow.dk, hvor nye medlemmer kan tilmelde sig og eksisterende medlemmer kan se hvilke aktiviteter, der tilbydes lige nu.
– BlueCow har allerede vist sig at være en succes. På under én måned har BlueCow fået 33 pct. af de medlemmer som projektet har til mål at nå gennem et helt år, fortæller Stine Bay Michelsen fra HUR.