Ikke kun efterløn og længere arbejdstid kan redde dansk økonomi. Det afgørende er, at få væksten i de offentlige udgifter under kontrol.
Det er budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) midt i en ophedet debat om efterløn. Og Socialdemokraternes formand er enig i, at udgiftsvæksten undergraver holdbarheden i økonomien.
– Udgiftsstyring bliver nummer ét de næste år. For en af de største udfordringer for det her samfund, selv om der er mange store, er udgiftsstyring, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i går deltog i De Radikales nytårsstævne i Nyborg.
Her debatterede statsministeren med De Radikales leder Margrethe Vestager og Helle Thorning-Schmidt, formand for Socialdemokraterne.
Borsen.dk