I 2008 rasede finanskrisen, men det kunne ikke mærkes i bankernes bestyrelseslokaler, hvor bestyrelsesmedlemmerne fik klækkelige lønforhøjelser. Det er langtfra kun de danske bankdirektører, der har oplevet voldsomme lønstigninger. Også bestyrelsesmedlemmerne i landets største børsnoterede banker har de senere år fået klækkelige lønforhøjelser for deres arbejde med at se den daglige ledelse over skuldrene og stille kritiske spørgsmål.
Beregninger, som Jyllands-Posten har foretaget på baggrund af tilgængelige regnskaber fra en række af landets største banker, viser, at et bestyrelsesmedlem i en af landets førende børsnoterede banker siden jubelåret 2006 i snit har fået en lønstigning på 29 procent. Alene fra 2008 til 2009, da krisen for alvor kradsede, har bestyrelsernes honorarer fået et betydeligt hop opad med 12 procent i snit. Professor og bankekspert Finn Østrup fra CBS opfordrer de danske bankaktionærer til at kræve radikale ændringer i de kommende år.
Jyllands-Posten Erhverv side 1.