Flere topchefer får løn efter fortjeneste, end det tidligere har været tilfældet, så nu skrumper lønpakkerne, når resultaterne ikke er tilfredsstillende, skriver dagbladet Børsen.
Det gælder bl.a. for direktørerne i Carlsberg, NKT og Vestas. Omvendt scorer topchef for William Demant Niels Jacobsen en lille million i lønstigning i 2011. Det viser en opgørelse foretaget af revisionsfirmaet PwC, som omfatter både fast og variabel løn.
Bonuslønnen er faldet med 34 pct. i de selskaber, der særskilt oplyser om bonus. Det skyldes, at enkelte selskaber med meget høje bonusordninger udbetalte mindre eller slet ingen bonus i 2011, hvor nedturen satte ind i midten af året efter nogle måneders optimisme. Aktieaflønningen steg derimod med 16 pct. i forhold til året.
Børsen