Bonusordningerne giver bonus. Medlemmerne af fagforeningen Business Danmark – tidl. Danske Sælgere – fik i 2005 en lønstigning på i gennemsnit 4,4 procent, den højeste lønstigning i ti år.
Ifølge Business Danmark skyldes lønstigning i vid udstrækning bonusordninger. Salg- og marketingfolket, som foreningen organiserer, fik nemlig kun en standard-lønstigning på 2,9 procent blandt dem, der kun er på fast løn. Mens dem på bonusordninger (typisk kombination af løn og bonus) fik i gennemsnitligt 5,8 procent mere i løn.
Mere end hver tredje af foreningens medlemmer har bonusordning, og den andel er steget kraftigt det seneste årti. Det kan være med til at forklare, hvorfor lønstigningen i lavkonjunkturårene omkring årtusindskiftet var begrænset, mens væksten i erhvervslivets overskud nu slår igennem på lønsedlen. asj