Fire ud af ti medarbejdere på løntilskud i små virksomheder bliver fastansat efter løntilskudsperioden, viser ny analyse fra Anvendt Kommunalforskning (AKF). Der er tale om nye stillinger, som ellers ikke ville være oprettet, viser undersøgelsen, der bygger på statistiske data for 2006 fra 2780 virksomheder med højst 10 ansatte.
– De ledige, som er ansat i løntilskud, har typisk været ledige længe, og de har svært ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det rigtig positivt, at løntilskudsordningen giver fast job til 40 procent af dem, der er i løntilskud i små firmaer, siger seniorforsker i AKF, Gabriel Pons Rotger, som står bag undersøgelsen.
Business.dk