DSB’s tidligere administrerende direktør Jesper Lok tiltræder som administrerende direktør for Falck Emergency.
Opgaven lyder på bedre værdiskabelse og en fordobling af forretningen, skriver Berlingske Business.
Falck Emergency er verdens største internationale udbyder af ambulance- og brandslukningsservice, og den største af de fire divisioner i Falck Group.
Falck Emergency dækker 85 procent af den danske befolkning med ambulancekørsel og håndterer to tredjedele af kommunernes brandslukning.
Ifølge Berlingske Business har Jesper Lok sagt nej til flere internationale topposter, inden han skrev under hos Falck. Det vigtigste var at blive i Danmark og finde et job i en virksomhed, der gør en forskel.
Berlingske Business