Det lokale forenings- og erhvervsliv har lokket Politikens Lokalaviser til at udvide annoncepakken. Printannoncer og netbannere er tilsyneladende ikke længere tilstrækkelige platforme.
– Vi har mærket et stort behov hos vores annoncører, der også ønsker at blive markedsført på nettet med kommercielt web-tv, der præsenterer deres virksomhed og produkter, siger Charlotte Pour, der er salgschef hos Politikens Lokalaviser til epn.dk.
Det er Politikens Lokalaviser selv, der tilbyder at producere web-reklamefilmene, hvilket ifølge Charlotte Pour medfører, at mange annoncører, der af økonomiske grunde slet ikke har tænkte i de baner, nu har tilføjet levende billeder til markedsføringen.
– Det har været en øjenåbner hos flere af vores kunder, der i første omgang har skrinlagt tanken om at få produceret en reklamefilm, da det oftest kan være en bekostelig affære, siger Charlotte Pour.
Politikens Lokalaviser flytter mere og mere af forretningen over på nettet, og Lokalavisen.dk har i dag 23 lokale nyhedssites.
ac