Den hedengangne annonceprovision er til debat. Måske ikke officielt. Men når annoncesalgscheferne på de lokale dagblade ude i landet lukker den officielle dagsorden, kan man opleve en debat om, hvorvidt bortfaldet af provisionen har kostet omsætning.

Der er ikke enighed, men Markedsføring har talt med to, som mener, at der er tilfældet, mens andre nøjes med at bekræfte, at debatten foregår.

På de større blade afvises opfattelsen meget bastant.

Poul Erik Langerhuus fra De Bergske Blade er dog overbevist.

– Jeg kan påvise, at jeg har tabt i hvert fald stillings-annoncering på grund af bortfaldet af annonceprovisionen, siger Poul Erik Langerhuus.

Jørgen Grønkjær fra Vejle Amts Folkeblad peger dog først og fremmest på problemer omkring de landsdækkende annoncer.

– De lokale annoncører har vi rimeligt godt styr på, og det er også derfor, vi klarer os bedre på de lokale dagblade, end de gør på de landsdækkende, hvad angår annonceomsætning. Det er de landsdækkende annoncer, vi har tabt, og det er dem, vi skal gøre noget for at vinde tilbage, siger Jørgen Grønkjær.

Han medgiver dog, at spørgsmålet om provision ikke burde have nogen indflydelse på omsætningen, samt at dagbladenes annoncenedtur ikke alene kan tilskrives bortfaldet af provisionen.

– Men jeg er overbevist om, at bortfaldet af provisionen er en medvirkende årsag. Vi har tabt noget på det. Det kan godt være, at medieplanlægningen optimalt ikke burde påvirkes af provisioner. Men når der er afmatning på markedet, kan man vel ikke fortænke bureauerne i, at de løber efter de områder, hvor der er penge at tjene. Vi kom alle rimelig godt ud af 2000 efter, at provisionen var bortfaldet. Så nåede vi et stykke ind i 2001 og pludselig gik alt i stå. Selvfølgelig er der nogle konjunkturer, der har haft effekt – tv og andre medier er da også gået tilbage – men der må være en anden årsag til, at alt pludselig gik i stå på den måde på dagbladsmarkedet, siger Jørgen Grønkjær.

Han henviser desuden til, at tv-stationerne ikke har fjernet provisionen (den er dog sat ned til 5 pct., red.) og de har vundet markedsandele.

Uformel diskussion

Jørgen Grønkjær fortæller videre, at diskussionen rent faktisk foregår blandt annoncechefer, men han understreger samtidig, at det er en sag, der kun foregår på det uformelle diskussionsplan. Vejle Amts Folkeblad indgår i Øst+, som bl.a. også rummer Jyllands-Posten, og derfor er det uden for Jørgen Grønkjærs beslutningskompetence at gøre noget ved problemet.

– Personligt mener jeg, at det er rimeligt, at der er noget økonomi i forhold til et mellemled. Ellers fungerer det ikke. Og løsningen er nok, at vi bliver nødt til at handle noget mere, siger Jørgen Grønkjær.

Poul Erik Langerhus savner også mellemleddet, men han er dog ikke enig i, at problemet knytter sig til de landsdækkende annoncer.

– Jeg vil gerne tro, at mediebureauerne ikke lader sig styre af provisionen, og jeg har ikke set noget der skulle tale imod det. På dette marked er det nok først og fremmest afmatningen, der er årsag til nedgangen. Jeg mener, det er på job-annoncer og lokale annoncer, vi har tabt. Det kan godt være, det ideelt set ikke burde være på den måde, men der gælder helt andre mekanismer på det lokale marked, og vi har reelt mistet provisions-lønnede sælgere over hele landet, siger Poul Erik Langerhus og tilføjer, at kronerne ganske enkelt er væk. De er ikke forsvundet til andre medier – de bliver ganske enkelt ikke samlet op.

Dum diskussion

De to får dog ikke meget opbakning fra formanden for Annoncechefforeningen, Bente Harder fra Dagbladet Ringsted/Frederiksborg Amts Avis, som ikke engang har hørt om debatten.

– Jeg tror ikke på, at bortfaldet af annonceprovisionen har kostet annoncer. Jeg håber da heller ikke, at det har det, for det ville være useriøst. Nej, krisen har nok andre årsager, siger Bente Harder og tilføjer, at hun synes, der har været forbavsende lidt uro om bortfaldet af annonceprovisionen.

– Bureauerne forsøger at presse os på prisen – ikke på provision – og jeg synes da også, at det er tossedumt at bringe den diskussion op nu. Lad nu den bjørn hvile, siger Bente Harder.

Marketingchef Jørgen Olsen fra Skive Folkeblad fortæller, at diskussionen foregår.

– Men vi har dog ikke kunnet mærke noget her i huset. Vi har ikke mange landsdækkende annoncer, og hvad angår rubrik-annoncer har vi ikke mærket nogen effekt af bortfaldet, siger Jørgen Olsen.

Klar afvisningð

I et landets store bladhuse melder annoncesalgschef Torben Schack klart hus forbi.

– Jeg har hørt om debatten, men uden at vide det tror jeg, det mere må handle om de mindre dagblade. Set fra min stol har bortfaldet af annonceprovisionen i hvert fald ikke haft nogen betydning for omsætningen. Hvad der derimod undrer mig mere er, at bureauerne ikke arbejder mere med at tilpasse annoncer til dagblads-mediet. Det er ikke sexet at snakke om dagblade, og derfor tager de ikke mediet så alvorligt, som det fortjener, siger Torben Schack.

Også Danske Dagblades Forenings formand, adm. dir. Per Lyngby, Nordjyske må melde pas i forhold til debatten om bortfaldet af provisionen. Han har ikke hørt om den, så han konstaterer blot, at det i hvert fald ikke er en DDF-sag og siger kort: – Jeg har selv været med til at afskaffe provisionen. Og jeg har ikke fortrudt det.

Boks:

Annonceprovisionen

Hvad enten dagbladene og/eller bureauerne kunne tænke sig at have provisionen eller ej, så havde hverken de eller bureauerne noget valg i forhold til at opretholde status quo. Annonceprovisionen var en del af den såkaldte Annonceoverenskomst, der var indgået mellem Danske Dagblades Forening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening og Danske Reklamebureauers Brancheforening. Aftalen havde påkaldt sig Konkurrencestyrelsens interesse, og der var ingen tvivl om, at den ikke ville få lov at fortsætte i sin hidtidige form.

På begge sider af bordet var der dog ikke udelt begejstring over bortfaldet af provisionen. På mediebureauer og de store bureauer blev det meste af provisionen allerede viderefaktureret til annoncørerne, men der var også en række af DRBs medlemmer samt en stor underskov af bureauer specielt i provinsen, som tjente gode penge på provisionen, der var på 15-20 pct. Disse mange bureauer har skullet finde nye indtægtskilder, og man tager næppe fejl, hvis man antager, at der fortsat er bureau-folk, som også savner provisionen.

Annonceoverenskomsten bortfaldt ved indgangen til 1999 og i stedet har dagbladene tilbudt nogle mindre godtgørelser, der gives for forskellige ydelser fra bureauets side – som f.eks. levering af færdigt materiale.

Boks:

Bureauerne savner dagblads-annoncer

For et reklamebureau er der større indtjening ved en dagblads-annonce end ved en tv-reklame.

– Når man producerer en dagblads-annonce skal du have flere af dine egne folk i gang, mens en større del af produktionen af en tv-reklame bliver lagt uden for huset. Bureauerne svigter således ikke dagbladene som følge af bortfaldet af provisionen. Bureauerne savner faktisk dagblads-annoncerne, siger formanden for Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB), Hans-Ulrik Longhi.

Han tilbageviser således klart synspunkterne fra lokale dagblads-folk og siger videre:

– Mediebureauerne har en indtægts-struktur, der gør medievalget uafhængigt af provisioner, så heller ikke her tror jeg, bortfaldet af provisionen har haft nogen betydning for dagbladenes annonceomsætning. Jeg ville umiddelbart tro, at problemet kun ville kunne findes på mindre lokale bureauer, men de ser dog også ud til at klare sig. Jeg tror, nedgangen er faldet sammen med de dårlige tider, som har medført, at en række annoncører har flyttet fokus og ændret mediemikset. Samtidig er der sket det, at nogle af dagbladenes oprindeligt meget store annoncør-grupper har skåret kraftigt ned på deres forbrug – som f.eks. telesektoren, siger Hans-Ulrik Longhi.