HYPERLINK mailto:a@slotpost.dk a@slotpost.dk
Piger fra modelbureauer har ofte held med at uddele hvad-som-helst til forbipasserende.
I dagene omkring den 5. september var sådan et hold med til at uddele eksemplarer af et helt nyt blad til nordjyderne. Med succes. 7500 nordjyder blev et blad rigere – bladene slap op på få dage.
Om knap fire uger får nordjyderne næste udgave.
Resten af landet, derimod, har ikke set noget til det nye livsstilsmagasin Blast.
Endnu, altså: Til februar skulle Blast gerne være ude i fem forskellige versioner: Nord-, Midt- og Sydjylland, Fyn samt Sjælland. 25.000 eksemplarer i farver og på papir i den tungere, eksklusive ende.
– Distributionen er essens en, afgørende for alt godt og skidt. Den erfaring bygger vi på også fra andre blade, vi har været med til at lave, siger Anders Bruun. Han er adm. direktør for Advice, der udgiver og producerer Blast. Advice producerer eller sælger for en del andre blade, bl.a. for universiteter og andre videregående uddannelsessteder. Og har stået bag koncepter som Blender og Tjeck (der blev solgt til LO).
Uddeling i modebutikker
– Blast er dyrere i produktion end andre masseblade. Men vi prøver at undgå de fejl, man ofte ser, f.eks. med distribution i papkasser til offentlige steder, siger han.
Det er en af forklaringerne på, at f.eks. nordjyske studerende også til november kan regne med at få deres nye udgave af Blast stukket i hånden fra en “ambassadør”, som altså godt kan være en kvindelig fotomodel.
Cafeer, modeforretninger og visse andre butikker uddelte også premierebladet – og skal gentage successen til november.
Det er præcis samme koncept, der skal spredes til resten af landet efter nytår, siger Anders Bruu n.
Avisnedtur skræmmer ikke
Han er tilsyneladende ikke bange for at tage kampen op med de etablerede livsstilsmagasiner og specialblade.
De nationale livsstilsmagasiner dækker nemlig godt – i København.
Men hans pointe er, at salgstallene i provinsen aldrig rigtigt har været lige så glittede som papiret, ikke engang når blade som Eurowoman eller M! har skullet sælge drømme i den fjerne provins.
Derfor skræmmer den løbske nedtur for avis- og ugebladsmarkedet heller ikke, for den lokale dækning (både redaktionelt og med annoncer) adskiller konceptet, fremhæver han. Både for den nordjyske udgave og for de næste fire, planlagte versioner.
Målgruppen er de “unge voksne” typisk fra 18 år og til hen mod sidst i 20’erne – med aktivt liv og knald på, og før der står for meget børn og forstad og bil og hus på dagsordenen.
– Intet emne er helligt. Redaktionen beslutter selv, de skriver om hvad de selv synes er sjovt.
Bare bryster som lokalstof
Musikere, modereportage, rejsestof synes at gå godt i spænd m ed interviewet med lokalpolitikeren der blev valgt ind på bare bryster, samt en test af Aalborgs gå-i-byen-lokummer.
Det stiller et krav til de emner, der skal behandles i de kommende nye lokale udgaver. Der skal nemlig være lokal forankring af både artikler og annoncer.
Men distributionen bliver den samme – styret og primært gratis, med klare aftaler med alle uddelingssteder og butikker/cafeer. Og redaktionelt skal det være uhøjtideligt:
– Vi skal ikke ud at sælge Ferrari-drømme. Det er ikke high fashion og Louis Vuitton. Vi vil gerne lave noget mere humoristisk og mindre prætentiøst. Drømmene må godt være realistiske at opnå, forklarer Anders Bruun.
Storesøster overhalet
På en måde har det nye Blast allerede overalet “storesøsteren” Appetize. Magasinet Appetize udkom første gang i sensommeren sidste år, fra starten i et kæmpeoplag på 52.000 eksemplarer med Camilla Miehe-Renard som frontfigur og chefredaktør.
Frekvensen er på fire udgivelser om året. De 41.000 af bladene går postbudet rundt med, hera f 4000 til abonnenter, der betaler en 50’er for bladet. Resten uddeles fra 300 steder i Aalborg-området: Butikker, biblioteker, biografer, cafeer, firmaer.
Det er det erklærede mål, at Appetize skal ud i andre byer og byområder. Men når og hvis det sker, bliver det i samarbejde med en national partner, altså et andet blad- eller mediehus. Og det bliver i lokale udgaver, med 100 procent lokalt stof. Arbejdskraften til produktion og salg kan godt genbruges, men indholdet skal være lokalt.
– Svend Aage Jensby er selvfølgelig interessant også i Århus som forsvarsminister, men mest i Aalborg, fordi han er lokal, siger Anders Bruun. Og nævner i samme afdeling entreprenøren Thorkild Kristensen, håndboldspillerne Mia Hundvin og Heidi Astrup, golfspilleren Søren Kjeldsen.
København er lukket
Konceptet bygger på 100 procent lokalt stof. En produktomtale henviser til en butik, ikke bare til et servicetelefonnummer.
– Det lokale er styrken. Svagheden er selvfølgelig, at vi så må starte fra bunden hver gang.
– Der er plads til 6-12 versioner af Appetize uden for København, vurderer Anders Bruun.
– Det kan slet ikke laves i København. København er for uhomogent som område til dette koncept. Og de nationale er i forvejen københavnerblade; vi har intet at gøre der.
Appetize er defineret som et bredt livsstilsmagasin; en sammensmeltning af Bo Bedre, Euroman og meget andet godt, rettet mod den modne målgruppe fra 20-60 år, i praksis dog nok lidt snævrere.
boxEn del af magasinet Appetize har hidtil været erhvervsmagasinet Business Class, som fra december får sit eget liv og giver Post Danmark 10.000 blade mere at omdele, primært direkte til erhvervsvirksomheder i det nordjyske.
Men mere markant bliver børne-/ungdomsbladet Cactuz, der i første stortest på 7500 blade blev udsendt i august.
Næste nummer skal ud i starten af december. Da kommer der til at stå mindst 10.000 på trykkeriets tælleværk. Og gerne 20.000 i løbet af nogle numre.
– Vi sendte det første nummer ud på 200 skoler i Nordjylland. Og vi fik en kanon modtagelse. 1000 tilmeldte sig som prøveabonnenter, fra hele landet, siger Anders Bruun.
Cactuz bliver et landsdækkende abonnementsblad (60-80 sider i lettere papir på 75-80 gram) – og rettet til både drenge og piger i den eftertragtede, flygtige, købedygtige 13-17 årsalder.
“Mit mobilnummer for et blad”
De der 13-17-årige har helt andre indkøbsvaner og –midler end resten af befolkningen.
For dem er mobiltelefoni, sms, emails, web og mms ikke nye muligheder og nye tjenester; de har altid været der og er ligefrem primære medier.
Abonnement på Cactuz skal sælges via sms.
Et primært betalingsmiddel for bladet bliver således “guldpoints” fra mobil-/internet-portalen Mobital.dk. Omvendt får annoncørerne en helt enestående viden om læserne, herunder mobiltelefonnummer; målgruppens vaner og præferencer bliver kendt, og de kan selv vælge at få tilbud og nyheder pr. sms og email.
Samtidig skal bladets redaktion levere indhold til Mobitals tjenester.
Illustrationer:
4 stk. F orsider af APPETIZE, BLAST, CACTUZ og BUSINESS CLASS som pdf filer,
samt et stk. portræt af Anders Bruun. Alt sammen samlet i en zip fil der kan downloades på:
HYPERLINK http://www.advice.dk/download/forsider.zip www.advice.dk/download/forsider.zip
Vi skal ikke ud at sælge Ferrari-drømme. Det er ikke high fashion og Louis Vuitton. Vi vil gerne lave noget mere humoristisk og mindre prætentiøst. Drømmene må godt være realistiske at opnå, forklarer Anders Bruun, adm. direktørfor Advice.
Nyheder