Den femte radio-frekvens kan ikke blive til noget uden de lokale stationers aktive medvirken. Således lyder analysen hos radiofolkene i Scandinavian Broadcasting System (SBS), der er mest kendt for at stå bag TvDanmark, men som også står bag The Voice, PopFM samt Nordisk Radio Reklame, der varetager reklamesalg til en lang række lokale radioer.
Og selskabet er parat til at føre sit synspunkt helt ind i retssalene – ligegyldigt om den ligger i Danmark eller i EU-domstolen.
– Hvis man bliver angrebet på sit forretningsområde, så må man nødvendigvis reagere, siger Henrik Knaack, der er nyudnævnt direktør for The Voice, PopFM og Nordisk Radio Reklame.
Han lægger dermed op til, at kulturministeren og politikerne bag medieforliget får langt sværere ved at realisere forliget end umiddelbart antaget. Striden handler om den femte frekvens, hvor det viser sig, at den ikke kan etableres uden at gribe ind i de mange lokale sendetilladelser, som de lokale radioer bygger på. Det kan blive nødvendigt nogen steder helt at inddrage de lokale frekvenser, mens andre vil blive presset af de nye sendere.
– De mange lokale radioer opererer på basis af en lokal sendetilladelse, og har i mange tilfælde gjort det siden 1988. For os ligner det ekspropriation med efterfølgende krav om erstatning, hvis man pludselig inddrager en sendetilladelse. Men spørgsmålet er, om det ikke også er det, selvom man lader sendetilladelsen løbe ud for derefter at give den til en konkurrent. Der må jo være noget, der hedder præcedens, siger Eric Hansen, der er general manager for SBS’s nordiske radio-aktiviteter.
Han lader ingen tvivl stå tilbage.
– Hvis kulturministeren vælger at ignorere de lokale stationers legitime interesser, så ligger det en stævning på hendes bord dagen efter, siger Eric Hansen.
Der ser dog ud til at være en mulighed for at finde en løsning, begge parter kan gå ind for i form af den såkaldte hollandske model, hvor man i princippet rydder bordet og begynder helt forfra med tildelingen af frekvenser. På den måde kan man muligvis finde plads til både de lokale stationer og en landsdækkende femte frekvens.
Eric Hansen er positivt indstillet over for at indgå i en sådan løsning, selvom den vil indebære en del flytten rundt på frekvenserne.
Problemet er dog, at kulturministeren foreløbig ikke vil gå i gang med en undersøgelse af den hollandske model. Men her er hun tilsyneladende i modstrid med både Socialdemokratiet og CD, der begge indgår i medieforliget. De mener, at muligheden bør undersøges.

BETYDELIGE PROBLEMER
– Alt ialt lægger det dog op til betydelige problemer med at gennemføre en udbuds-runde. For megen usikkerhed omkring vilkårene vil påvirke lysten til at byde og prisen, man er parat til at betale for licensen, understreger dir. Jim Receveur, der har ansvaret for den amerikanske koncern Clear Channel Communications danske aktiviteter. Clear Channel er verdens største inden for radio og ejer mere end 1500 stationer på verdensplan. I Danmark ejer man Radio2 og Uptown.
– Vores pris for en femte frekvens må selvfølgelig afhænge af dækning, sendestyrke og om vi skal indstille os på, at der inden for nogle år kommer flere konkurrenter, fordi man gennemfører den hollandske model og derved skaffer plads til flere kanaler. Vi må have klarhed for længden af eksklusivitet – og også gerne over forventninger til f.eks. målgrupper, siger Jim Receveur og tilføjer, at der herudover er en lang række tekniske forhold, som har betydning for buddet. Som f.eks. sendestyrker og adgang til master og prisen for adgangen.
– Vi har en betydelig viden om problematikken. Vi håber, at kulturminsiteren også er klar over forholdene, siger Jim Receveur.
Han er som udgangspunkt positivt indstillet over for at byde – ikke bare på den femte men også på den fjerde frekvens.
– Selvom den fjerde som udgangspunkt skal være en kanal med klassisk musik og debatprogrammer, så er der ingen, der siger, at det skal gøres på samme måde som P1 og P2, der strikker sendefladen sammen efter en gammeldags blokmetode. Ser man på disse to kanalers lyttertal og så laver en mere moderne progamplanlægning, så kan man godt få en forretning ud af den fjerde frekvens, siger Jim Receveur, som dermed får understreget, at det bliver langt vanskeligere for Danmarks Radio end først antaget at få fingre i den fjerde frekvens..
Den fjerde frekvens er grydeklar, mens den femte som sagt er mere tvivlsom. Først til november er Telestyrelsen færdig med et forslag til frekvens-plan, som politikerne skal tage stilling til. Ønsket er, at frekvensen får en dækning på 80 pct. Spørgsmålet er, om det kan gøres uden for store omkostninger i forhold til eksisterende sendetilladelser.
Derefter skal Telestyrelsen bruge op til et år på nabolands-høring, før frekvensen kan realiseres. Så alt peger på, at en femte frekvens først vil være i drift tidligst engang i 2002.
Sideløbende har de lokale stationer chancen for at blive stadig stærkere, og Eric Hansen tror da heller ikke på, at blodbadet bliver lige så voldsomt, som da den samme proces blev gennemført i Norge.
– Som udgangspunkt kommer en femte frekvens til at ligne P3, som derfor kan blive hårdest ramt af en ny konkurrent. Mange af de lokale stationer henter dog deres overskud fra landsannoncerne, og derfor kan det selvfølgelig blive ubehageligt, hvis de taber omsætning her. Men hullet på markedet er ikke så stort, som nogen tror, siger Eric Hansen