Betting-bureauerne tager fejl, når de lokker spillelystne danskere med chancen for at vinde millioner og få et sorgløst liv i hængekøjen under sydens palmer.
For når det kommer til stykket, har langt de fleste af os hede drømme om at arbejde, selv hvis vi ikke havde brug for lønnen.
Det skriver Ugebrevet A4,
42 procent af danskerne svarer således begejstret ”helt enig” og yderligere 28 procent ”delvist enig”, når de skal forholde sig til udsagnet: ”Jeg ville være glad for at have et arbejde, også selv om jeg ikke har brug for pengene”.
Det sker i en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen kommer i kølvandet på efterårets politiske debat om, hvorvidt det i tilstrækkelig grad kan betale sig for danskerne at arbejde.
Vores nordiske nabolande udviste i undersøgelsen en arbejdsmoral, som målt med danske alen tager sig ud som regulær dovenskab. I Norge, Sverige og Finland var det kun henholdsvis 18, 13 og 6 procent af befolkningerne, som ville tage imod et arbejde, hvis de ikke skulle bruge pengene.
Ugebrevet A4