TDCs kommunikationsdirektør gennem de sidste 5 år har besluttet at søge nye udfordringer, og derfor er Ulf Lund udpeget som ny kommunikations-direktør. Han kommer fra en stilling som programdirektør i TDC Kabel Tv.
– Vi ønsker at styrke fokus yderligere på kundernes behov for enkle, men teknisk førende kommunikationsløsninger. Som et led i den bestræbelse fortsætter vi med at styrke fokus på kommunikation til glæde for kunder, medier, vores egne medarbejdere og alle de interessenter, som en virksomhed af TDC’s størrelse er i dialog med hver dag, siger Ulf Lund.
Louise Rys beslutning om at søge nye udfordringer kommer få måneder efter en omorganisering, hvor en nyoprettet Koncern Marketing funktion med Rikke Dalsgaard i spidsen har overtaget en række ansvarsområder. Pressemeddelelsen fortæller ikke andet end, at Louise Ry vil søge nye udfordringer enten eksternt eller internt i TDC.fin