Markedsføring kunne i september citere Lowes Worldwide chef, Tony Wright for, at bureauet planlagde en offensiv for at tage noget af mediaarbejdet tilbage fra mediabureauerne.
– En kanal planlægnings kompetence er det manglende element i vores arbejde. Det er ikke nok at have andre selskaber med om bordet, vi skal også have en egen kanal planlægnings kompetence til rådighed. Kunderne stiller os spørgsmålet, hvordan de skal allokere 100 USD, og vi skal kunne svare på spørgsmålet, sagde Tony Wright dengang.
Kompetencen skal etableres 15 steder i verden, og Stockholm var udset til et af dem. Det er nu ved at blive virkelighed.
Adm. dir. Björn Larsson, Lowe Brindfors, siger nu til Resumé, at han er gået i gang med at rekruttere folk.
”En af de største fejl reklamebureauerne har gjort var at overlade mediaplanlægningen til mediabureauerne”, siger han til Resumé.
Han får dog ikke meget opbakning fra andre svenske bureau-direktører, som overfor Resumé afviser at ville tage samme skridt. fin