Det belgiske ølmærke Stella Artois fra InBev, der er en af verdens største bryggeri-koncerner er muligvis på vej i bureau-konkurrence. Det skriver I hvert fald det engelske reklameblad Campaign på sin hjemmeside.
Er det rigtigt, vil det være endnu en ubehagelig historie for Lowe Worldwide, der har haft ølmærket på kundelisten siden 1981. Bureauet har fornylig mistet Tesco, som har valgt at skifte over til Sir Frank Lowes nye bureau. En sag som er på vej I retten efter, at Lowe-ejeren IPG har varslet et sagsanlæg og Sir Frank Lowe har svaret igen med retslige skridt.
Stella Artois er således lige som Tesco en af de kunder, de rer vokset op med Frank Lowe, da han gennem 20 år byggede Lowe op til et globalt bureau.
InBev indrømmer at have samtaler med Lowe men afviser at have haft samtaler med andre bureauer og afviser desuden, at der er en proces igang. Men Campaign citerer rygter om, at beslutningen er truffet. fin