En ting er, at man selv synes, det er irriterende, når naboen i biografen sidder og gnasker tyggegummi eller knaser popcorn.
Men nu viser en ny undersøgelse, at annoncørerne faktisk også burde bekymre sig over den megen snacking i de bløde biografsæder.
Forskere fra Universitetet i Köln har således fundet ud af, at ”oral interference” saboterer reklameeffekten. Det skriver blandt andre medier britiske The Guardian med henvisning til en artikel i Journal of Consumer Psychology .
Ifølge forskerne er forklaringen denne: Når det lykkes annoncører at indprente brand-navne i knolden på forbrugerne, så skyldes det, at vores læber og tunge ubevidst ”mimer” navnet, når vi hører det. Og hver gang vi møder det igen, gentager vores taleorganer dén øvelse – uden at vi er klar over det.
Denne ”indre tale” bliver imidlertid ifølge forskerne forstyrret, hvis vi sidder og tygger på et eller andet – fx popcorn, slik eller bolsjer. Og så trænger annoncørernes budskaber ikke igennem.
Undersøgelsen blev gennemført ved at forskerne inviterede 96 personer i biografen, hvor de skulle se en film, der som vanligt blev indledt med en stribe reklamer.
Halvdelen af biografgængerne fik popcorn serveret i løbet af forestillingen, mens den anden halvdel fik en lille sukkerknald, som blot opløstes i munden uden at kræve tyggebevægelser.
Efter en uge testede man biografgængernes erindring og respons på de reklamer, der var blevet screenet, og det viste sig, at de, der havde gumlet sig vej gennem forestilling, ikke havde responderet på reklamerne, mens de, der kun havde fået en sukkerknald, udviste klar positiv respons på reklamerne – og de produkter, der var blevet annonceret.
– Den dagligdags aktivitet, som det er at spise popcorn i en biograf, gjorde ganske enkelt deltagerne immune over for reklamerne, siger Sascha Topolinski, en af forskerne, der har stået for undersøgelsen.
Om det så betyder et farvel til salget af slik og popcorn i biograf-foyeren, som forskerne antyder, er dog nok tvivlsomt…