Lundbeck har indgået et forskningssamarbejde med amerikanske Ossianix om udvikling af antistoffer til behandling af sygdomme i centralnervesystemet.
Det fremgår af en meddelelse fra Ossianix.
Lundbeck har som led i aftalen tegnet konvertible obligationer for et uoplyst beløb. Investeringen vil gøre det muligt for Ossianix at forske i nye lægemidler baseret på selskabets antistofplatform. Lundbeck har fået option på nogle af produkter og teknologier, der kan opstå som led i forskningen.