Et branche-etisk nævn i Storbritannien har stemplet Lundbeck’s markedsføring af den nye lykkepille Cipralex som vildledende. Det betyder, at Lundbeck nu må ændre indholdet af sine reklamer. Lundbeck har ellers gjort hvad de kunne for at fastslå, at Cipralex er bedre end forgængeren Cipramil, som patentet er udløbet på. Det britiske nævn har fastslået, at Lundbeck ikke har noget belæg for at påstå, at Cipralex er bedre end Cipramil.