Medicinalselskabet Lundbeck skuffer i andet kvartal af 2014.

Det skriver dagbladet Børsen.

Analytikerne havde på forhånd ventet et resultat før skat på 384 mio. kr., men det landede på 240 mio. kr.

Også omsætningen ligger under forventningerne. Her havde analytikerne forventet 3,52 mia. kr., men det tal landede på 3,45 mia. kr.

Omsætningen for kvartalet trækkes bl.a. ned af det antidepressive middel Cipralex. Det europæiske patent på midlet er udløbet, og det har trukket lige under 200 mio. kr. fra kvartalets omsætning sammenlignet med samme periode sidste år.

borsen.dk