I starten af december udskrev PBS en bureaukonkurrence om markedsføring af deres to produkter net-ID og e|faktura. De fire indbudte bureauer fik tre uger til at skabe kampagnerne for produkterne, der skal synliggøres væsentligt i 2005.
Det blev Lyhne+Company, der vandt budgetterne på begge opgaver, der inkluderer både B2B og B2C. Marketingchef for net-ID og e|faktura, Jakob Brysting, begrundede valget af Lyhne+Company med. at de havde skabt ”de mest kreative, gennemarbejdede og velovervejede løsninger – og havde sat sig bedst ind i produkterne og PBS som virksomhed”.