Den gode leder lytter mere, end han/hun taler. Dermed er der mindre risiko for at cementere en ledelsesstil, hvor chefen trumfer sine egne ideer igennem på bekostning af bedre idéer nede fra i organisationen. Den gode leder trumfer ikke noget igennem hen over hovedet på medarbejderne.
Det er den væsentlige forskel på at være chef, og at være leder, sagde den tidligere Microsoft corporate vice-præsident Jens Moberg og nuværende direktør i Better Place Denmark.
Jens Moberg var inviteret i Lorry for bl.a. at tale om sine nye bog ”Rettidig omsorg,” hvor han dels udvilker ledelsesbegrebet og dels argumenterer for, hvorfor det først og fremmest handler om at tage omsorg for kunderne og medarbejderne, når man vil være en god leder.
I Better Place Denmark-regi har Moberg taget et vigtigt og konkret skridt for at opfylde Danmarks forpligtelse til at reducere sit CO2-udslip med 21 pct. i 2012. I samarbejde med DONG Energy har Moberg lukket en aftale på 770 mio. kr. i investeringer og konvertibel gæld til den første etableringsfase af netværket til elbiler i Danmark.
Finansieringen viser, at Better Place og DONG Energy som planlagt vil gøre det muligt for den danske befolkning at købe elbiler i 2011.
TV 2 Lorry søndag.