Samlet set fastholder DR sin dækning i befolkningen og øger sin andel af den samlede radiolytning. I alt foregår 68 % af alt radiolytning i Danmark på en af DRs kanaler, mod 65 % i samme kvartal året før. Særligt godt går det for DRs regionale tilbud P4. I flere amter går kanalen markant frem. I Storstrøms Amt går kanalen 9 % frem og i Ringkøbing Amt er stigningen ikke mindre end 10 %.
Også P3 er gået en smule frem blandt de 20-40 årige og kanalen har også pæn fremgang hos de 12-19 årige.