BOX:
Et Dødssejlerbureau har ikke noget med Den Flyvende Hollænder at gøre. Men er en betegnelse, som direktør Steen Holm, Andersen & Blæsbjerg, bruger i sin rapport: Reklamebranchens Hvad gør de bedste bedre? Dødssejlerne er de bureauer, som ligger i det nederste højre hjørne af det koordinatsystem, som Steen Holm, deler bureauerne ind i. Bureauer, som er kendetegnet ved relativt lav bruttoavance per medarbejder og tilsvarende lav løn til medarbejderne. Men Dødssejlerne har typisk to andre kendetegn: De er danskejede. Og de ligger i provinsen.



– Et af de problemer, som er fælles for provinsbureauerne, er at holde på medarbejderne. Hver gang man har dyrket et talent op, er der risiko for at miste det. Det afspejler sig også i debatten om DRB-skolen, hvor nogle provinsbureauer opfatter skolen som rekrutteringsanstalt for københavnerbureauerne: Sender man elever derover, ser man dem aldrig mere. Det er holdningen, siger direktør Steen Holm, Andersen & Blæsbjerg.
– Og det er svært at holde på medarbejdere i provinsen. Kreative mennesker er urbane mennesker, som gerne vil være der, hvor der er cafeer, museer, teatre, koncerter og andre kulturoplevelser. Folk i reklamebranchen er generelt nysgerrige og kan lide at være omgivet af mange mennesker.
– Yderligere er over 50 procent af DRB-bureauernes medarbejdere ansat i København, og derfor er der et helt andet fagligt miljø – også uden for den enkelte medarbejders arbejdsplads – ligesom mulighederne for at skifte job uden at skulle flytte er langt større, tilføjer Steen Holm, som peger på, at der også er en vis “kritisk masse“ af reklamebureauer i Århus, Odense og Ålborg.
Han mener dog ikke, at provinsbureauerne blot skal stikke piben ind og overlade kampen om de bedste kreative kræfter til københavnerne.
– Det er helt centralt at udvælge og ikke mindst fastholde de rigtige medarbejdere. Og når man nu ikke kan tilbyde helt de samme ydre ting i provinsen som i hovedstaden, er indsatsen for at skabe et stærkt fagligt miljø internt i bureauet så meget desto mere væsentlig.
– Vi gør selv for lidt på den front, men dog noget: For eksempel har vi etableret et uddannelsesforløb, hvor vi udpeger en medarbejder som kompetenceperson på et bestemt felt. Og til gengæld for tid og penge til videreuddannelse, forpligter den pågældende sig til at give sin viden videre til kollegerne. Desuden sørger vi for, at der bliver holdt faglige og sociale arrangementer med jævne mellemrum, fortæller Steen Holm.
Han peger desuden på et andet problem, som er fælles for danskejede bureauer – de er ikke født med en vis omsætning i form af internationale budgetter, sådan som kædebureauerne typisk er.
– Det giver de internationale kædebureauer et forspring, mens de nationale bureauer skal kæmpe for det hele. Alligevel er der flere danskejede bureauer blandt dem, der ligger allerbedst placeret i koordinatsystemet. Kendetegnende for dem er, at de har forholdsvis få kunder, som de til gengæld samarbejder med gennem meget lang tid.
– I modsætning hertil har de mindre provinsbureauer alt for mange kunder.
Mange små kunder tager for meget tid i forhold til, hvad de bidrager med. Og derfor burde man have mere mod og mandshjerte til at sortere sine kunder og turde sige nej. Men det er da beslutninger, som er svære at træffe – især hvis økonomien ikke er god i forvejen, siger Steen Holm.
Andersen & Blæsbjerg har sat sig et mål: Bureauet vil i løbet af de kommende tre-fire år arbejde sig op i den nordvestlige kvadrant af koordinatsystemet, hvor win-win-bureauerne (høj bruttoavance per medarbejder og høj løn til medarbejderne) holder til.
– Det kan lade sig gøre, selv om man er danskejet og ligger i provinsen. Hvis man tør træffe de rigtige beslutninger, og tør satse på de rigtige medarbejdere og de rigtige kunder. Faktisk undrer det mig, at der ikke er flere danske provinsbureauer, som profilerer sig stærkt på strategi og kreativitet. Hvorfor er der ikke et provinsens Partners???

MARKEDET ER HELE DANMARK
– Om et bureau ligger i provinsen eller København burde – med de kommunikationsmidler, vi har til rådighed i dag – være fløjtende ligegyldigt. Selv betragter jeg hele Danmark som mit marked. Men det er da interessant, når Steen Holm kan påvise, at der er forholdsvist mange danskejede provinsbureauer i den “tunge ende,“ siger direktør Ole Plejdrup, Plejdrup & Co.
Han erklærer sig enig i en række af Steen Holms betragtninger, men vurderer, at der i rapporten fokuseres for meget på økonomi. Både hvad bureauerne og medarbejderne angår.
– Indtjening er for mig ikke noget mål i sig selv. Men skal man have mulighed for at realisere spændende ideer og skabe et frugtbart miljø, kræver det, at man er ved muffen. Heldigvis tjener vi så mange penge, at vi kan tillade os at gøre de ting, vi gerne vil. Som for eksempel at sende vores IT-chef en tur til USA.
– Og hvad medarbejderne angår, har jeg været i branchen i 20 år og var også med dengang, medarbejderne kunne tjene rigtigt mange penge. Dengang en dtpers løn steg med 4-5000 kroner om måneden. Da vi havde en dame ansat til at lave tre-retters mad til medarbejderne hver dag – og vi havde et sommerhus, de frit kunne bruge. Men når det kommer til stykket, er det jo slet ikke den slags ting, der er afgørende for, om medarbejderne trives og gerne vil blive, siger Ole Plejdrup.
Dengang hed bureauet Plejdrup & Westberg, og ifølge Ole Plejdrup kunne det på den tid være svært at få fat i de rigtige medarbejdere.
– Men vi er blevet mere udadvendte siden, ligesom jeg er blevet mere afklaret om, hvad jeg egentlig gerne vil med min lille butik. Og for mig handler det meget om at trives. Arbejdsmæssigt og socialt. For eksempel ville jeg ikke trives med at lave Føtex-aviser hver uge – det ville der simpelthen ikke være nogen udfordring i. Til gengæld er jeg meget optaget af IT, og vi satser således på at være med helt fremme på dette felt, siger Ole Plejdrup, som oplyser, at der var otte medarbejdere, da han og partneren i sin tid besluttede at skilles.
– I dag er vi 18, så det har ikke været noget problem at skaffe nye kunder og opgaver, men snarere at styre væksten. Og heldigvis har vi heller ikke haft problemer med at rekruttere nye medarbejdere – ikke engang på det lidt tungere poster. De medarbejdere, vi først har fået ind i huset er til gengæld svære at slippe af med – og det samme gælder i øvrigt kunderne, siger han.

SYNLIGE OG INTERESSANTE KUNDER
– De største kunder ligger i København. Det er tit de største kunder, hvis løsninger er mest synlige – og det er de mest synlige, kreative løsninger, der er sjovest at lave. Derfor kan det være sværere for bureauer i provinsen at fastholde medarbejderne, siger Henrik Christensen, som er tekstforfatter og medejer af reklamebureauet Copyright, som ligger i Silkeborg.
– Men hvis bare et bureau har synlige og interessante kunder at byde på, kan man sagtens få de kreative kræfter til at blive i provinsen. Man bliver jo ikke bedre som kreativ af at gå på cafeer i sort tøj, men snarere af at møde sin målgruppe. Og der er man bedre rustet som kreativ i provinsen, tilføjer han.
Copyright har størst andel af b-2-b kunder, og langt de fleste af kunderne bor i København. Det drejer sig om cirka 60 procent, oplyser Henrik Christensen, som desuden fortæller, at bureauet har i alt 14 medarbejdere – primært unge mennesker. Fra midt i 20erne til midten af 30erne.
– Vi lægger meget stor vægt på at matche medarbejdere og opgaver. Der skal være engagement, begejstring – og så giver vi vores kunder både med- og modspil. Vi siger, hvad vi mener.
– Og så har vi i øvrigt ingen konsulenter ansat på bureauet. De mennesker, som har talentet, snakker også med kunden. Og hvis kunden har problemer med, at der kommer en tekstforfatter med hestehale eller en ADer med to forskellige sokker, jamen så er det ikke en kunde, der hører hjemme her på bureauet, fastslår Henrik Christensen.
Der bliver også lagt vægt på sociale arrangementer for såvel medarbejdere som kunder. Og så er der i øvrigt overskudsdeling på bureauet.
– Men man kan ikke købe kreative mennesker. Når det kommer til stykket er det jo hverken overskudsdeling, løn eller frynsegoder som er afgørende for, om en medarbejder trives på et bureau eller ej. Det handler snarere om indflydelse og ansvar, siger Henrik Christensen.

VI PINES På BRUTTOAVANCEN
– Rapporten er meget interessant og meget sigende – men den mangler nuancer. Og selvfølgelig er indtjeningsevnen vigtigt, men jeg savner alligevel et mere helhedspræget syn end Steen Holms konklusioner.
– For eksempel er lønniveauet jo højere i København, ligesom de store reklamekøbere som regel også har hovedkontor dér, siger direktør Tom Ehlert, HC Gruppen Odder.
– Men af det samlede reklameforbrug på 11 milliarder kroner ligger der altså en stor omsætning og ditto potentiale i provinsen – selv om de kreative priser ikke afspejler det.
– Til gengæld er det typiske andre former for opgaver og andre indtjeningsmuligheder, vi har i provinsen. For eksempel er vi nødt til at være dygtige købmænd for at overleve, tilføjer han og peger på, at mens hovedstadsbureauerne kan tjene penge på flere dele af processen ved at bone alle medarbejdere ud til fuld timetakst, må kollegerne i provinsen tjene penge på andre måder.
– Og mens københavnerbureauerne typisk køber prepress og andre ydelser ud af huset, har man det tit inde i bureauet i provinsen. Vi har simpelthen forskellig struktur, fastslår Tom Ehlert.
Han betegner konkurrencesituationen i provinsen som en helt anden end i hovedstaden:
– I København er de store kunder vant til, at det koster mange penge at få udviklet koncepter, produkter og kommunikation. Og de medarbejdere, bureauet har kontakt til, har som regel stor kommunikationsmæssig indsigt – tænker i samme baner som bureauet.
– Men i den mellemstore virksomhed, hvor reklame- eller marketingchefen også har andre funktioner – i salgsafdelingen, for eksempel – handler det mere om købmandskab. Således sidder provinsbureauerne ofte i en meget sværere forhandlingssituation – og derfor bliver deres bruttoavance pint.
– Derfor skal der også flere jobs til at hente de samme penge hjem, som de såkaldte win-win bureauer måske tjener på én kunde. Og så kræver de mindre og mellemstore budgetter mere tid, fordi virksomheden ikke er så vant til at samarbejde med et reklamebureau. Kunden får meget mere for sine penge – vores investering bliver større, og vi får en helt anden bundlinje end kollegerne i København, understreger Tom Ehlert.
Han mener til gengæld ikke, at provinsbureauerne er så sårbare på medarbejdersiden. Fordi der ikke på samme måde er “stjerner“ på bureauets kreative himmel, og måske fordi kunderne tænker anderledes.
– Men selvfølgelig skal vi ikke være fedtede over for vores medarbejdere. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke kun handler om kroner og ører – ved de seneste overenskomstforhandlinger var det jo spørgsmålet om mere fritid, der fik konflikten til at bryde ud, siger Tom Ehlert.


BOX-tekster:

“Det er svært at holde på medarbejdere i provinsen. Kreative mennesker er urbane mennesker, som gerne vil være der, hvor der er cafeer, museer, teatre, koncerter og andre kulturoplevelser“.
Steen Holm, Andersen & Blæsbjerg“Om et bureau ligger i provinsen eller København burde – med de kommunikationsmidler, vi har til rådighed i dag – være fløjtende ligegyldigt. Selv betragter jeg hele Danmark som mit marked“. Ole Plejdrup, Plejdrup & Co.“Hvis et bureau har synlige og interessante kunder at byde på, kan man sagtens få de kreative kræfter til at blive i provinsen. Man bliver jo ikke bedre som kreativ af at gå på cafeer i sort tøj, men snarere af at møde sin målgruppe. Og der er man bedre rustet som kreativ i provinsen“.
Henrik Christensen, Copyright“Af det samlede reklameforbrug på 11 milliarder kroner ligger der altså en stor omsætning og ditto potentiale i provinsen – selv om de kreative priser ikke afspejler det“
Tom Ehlert, HC Gruppen Odder.