Selvom finansminister Claus Hjort Frederiksen forleden sagde, at ”vi har gennemført en lang række forbedringer af velfærdssamfundet,” mener 75 procent af danskerne, at velfærden bliver dårligere i øjeblikket. Det viser en meningsmåling, Gallup har lavet for fagforbundet FOA, skriver MetroXpress.
– De oplever, at der sker nedskæringer og besparelser. Der er ikke nogen tvivl om, at der sker nogle kontante forringelser i kommunerne. Det er helt reelt, siger Jørgen Goul Andersen, der er professor i økonomi og politik ved Aarhus Universitet. I undersøgelsen er der blevet spurgt, om danskerne mener, at velfærden er steget eller faldet på fire kerneområder: børnepasning, folkeskolen, ældreplejen og sygehusene. Kun fire procent af befolkningen mener, at den offentlige velfærd stiger på de fire punkter.
– Det er et tydeligt velfærdstab, når man ser daginstitutioner, dagplejere og sygehuse afskedige folk, siger formand for FOA Dennis Kristensen.