Flere rygter siger, at Madonna skal være H&M’s nye model, men tøjkædens pressemedarbejder er hemmelighedsfuld.
– Ja, der florerer mange rygter om os, men vi vil overraske vores kunder og vælger derfor ikke at kommentere rygterne, siger Jenni Tapper-Hoel fra H&M til Markedsførings svenske pendant Resumé, som har hørt rygterne i den svenske avis Expressen. Og hun fortsætter:
– Vi leder ikke efter forbilleder til vores målgruppe, men efter nogen, som viser vores modetøj på en god måde. Og vi vil altid overraske vores kunder. MSOL