BBDOs adm. dir. Juliane Meulengracht er gravid og skal nu på barsel. Samtidig er det fortsat uafklaret, hvornår den nye adm. dir. Niels Folmann kan tiltræde, fordi han bliver bremset af en voldgift om en konkurrenceklausul hos hans tidligere bureau, Bergsøe 4.
Den problemstilling har man nu fundet en løsning på. Kreativ direktør Mads Ohrt er konstitueret som direktør. Mads Ohrt har været på BBDO de seneste 10 år, udover et mellemspil på et par år som kreativ direktør på O&M.
– Med et bureau senior-bemandet på alle poster betyder det “business as usual” og ingen forandringer for vores kunder.
Så sammen med resten af holdet på BBDO er målet med denne løsning, at alle vore kunder, også i den næste tid, er i bedste hænder.
Mads Ohrt siger::
– Det er naturligvis ikke hver dag, at en kreativ får mulighed for at stå i spidsen for et bureau, og da slet ikke et stort internationalt bureau som BBDO. Men det er en spændende udfordring jeg naturligvis glæder mig til, med god opbakning fra resten af bureauet og vore kunder.
Med denne løsning ser det ud til, at BBDO har indstillet sig på, at Niels Folmann ikke i den nærmeste fremtid kan opnå en afklaring af, hvornår han kan tiltræde. Taber han voldgiften og kan han ikke finde et forlig med Bergsøe 4 vil han ikke kunne tiltræde før 1. januar. fin