Kampagnen for Arla Mini Mælk er blevet kritiseret af en række kvindeorganisationer og har også vakt usædvanlig stor opmærksomhed i medierne. Og den har da heller ikke undgået forbrugernes opmærksomhed. Markedsførings Karakterbog, som produceres af ACNielsen AIM, viser at filmene har opnået en tårnhøj opmærksomhed. Branding-karakteren er på 10 og det lyder måske ikke umiddelbart af så meget, men den karakter indbefatter kun de forbrugere, der nævnte både Arla og Mini. Endnu flere kunne sige enten Arla eller Mælk og lægger man dem til karakteren, så opnår filmene en branding langt ud over det sædvanlige – den ville ligge på et 20-tal, hvis skalaen ellers gik så højt.

Og det er jo imponerende. Men længere rækker enigheden om filmene så heller ikke. Der er stor uenighed om Arla’s kampagne blandt forbrugerne og i panelet. Generelt kan man sige, at de yngste synes væsentligt bedre om filmene end de ældste. Og at mænd synes bedre om dem end kvinder. Derfor middelkarakteren på liking.

Det sidste er også situationen i panelet, hvor Anouska Sinding og Birthe Nielsen har meget lidt godt at sige om filmene, mens Anders Høiris er begejstret.

Anouska Sinding tager hatten af for de imponerende tal for branding og erindring.

– Men vi snakker altså om mælk til unge mennesker. I forvejen flyver hormonerne rundt i kroppen – og det gør de så åbenbart også hos dem, der har lavet reklamerne. Jeg synes det er en infantil dyrkning af den dårlige smag, siger hun.

Birthe Nielsen: – Det er misundelsesværdigt, at man kan lave en reklame, der skaber så meget debat og jeg tror også, at det blandt andet er på grund af debatten, at den får så flotte resultater. Men jeg ville aldrig selv kunne have lavet filmen med de tre piger. Jeg har lært, at alle virkemidler skal være relevante for at være gode. Men det er jo et godt job, de har gjort. Jeg tror imidlertid også man kan lave lige så gode jobs ved at være mere bevidst.
Anders Høiris synes det er godt at Arla-filmene vækker den 68’er feministiske holdning til live.
– Det er en reklamestil, der går op imod den politiske korrekthed og det synes jeg er flot. Og det er ihvertfald ikke nemt. Det kræver meget mod. Modtagergruppen kan godt gennemskue ironien og derfor er filmene ikke kønsdiskriminerende. Og det er jo også de aldersgrupper der er opflasket med Asger Liebst, der har noget imod dem.
Analysen indeholder denne gang et ekstra spørgsmål, der går på, hvorvidt man finder filmene stødende. Og det er der praktisk taget ingen der gør. 81 pct. svarer nej til spørgsmålet. Det overrasker ikke panelet.
Anouska Sinding: – Ingen tvivl om, at det er kønsdiskriminerende. Men det reagerer man åbenbart ikke på mere. Debatten er efterhånden blevet så udvandet, at man ikke engang bliver stødt. Så man kan nå langt i vore dage ved at gå under bæltestedet. Og vi fodrer ulven sådan som den gerne vil fodres.

Anders Høiris: – Selvfølgelig er de ikke stødende! For de er ikke kønsdiskriminerende!