Inspiration til hjemmet mens man er på farten – og så et håb om, at mænd bliver bedre til at forstå kvinder.
Intet mindre er Flüggers begrundelse for at lancerer en iPhone-applikation.
Applikationen fungerer således:
- Når du ser en farve, tager du et billede med mobilen
- Applikationen sammenkobler dit foto med en vifte med 1.700 farver
- Du kører fingeren hen over fotoet og ser små farvekort for hver eneste farve i dit foto
- Farvens unikke kode vises, så du kan købe den rigtige hos den lokale Flügger
– Med applikationen og dens farvekoder får mænd og kvinder et effektivt redskab til at tale sammen om farver uden de klassiske misforståelser. Og det er bedst at være enige, når man vælger de farver, som begge parter skal se på hver eneste dag i hjemmet, siger Kasper Søvsø, der er direktør for forretningsudvikling hos Flügger.
Holdningen er, at mænd mangler ord for farver, og når de fleste kvinder kender den nøjagtige betydning
af ord som ferskenfarvet, laksefarvet, fuchsiafarvet, kender mænd ikke til meget andet end lyserød og orange.
– Vi regner med, at der går et stykke tid endnu, før det bliver udbredt at planlægge indretningen af sit hjem med mobiltelefonen. Men nu har vi givet folk et redskab, som hjælper dem godt på vej, siger Kasper Søvsø.