AFA Trafikreklame har gennemført en undersøgelse af busreklamernes effekt. Undersøgelsen omfatter i alt 10 kampagner, som var på busserne i den 14-dages periode, hvor undersøgelsen fandt sted.
Salgsdirektør Erik Andersen peger dog på, at resultaterne skal tages med en række forbehold.
– Undersøgelsen er jo ikke et kontrolleret eksperiment, hvor man kan lade en række parametre være konstante og kun ændre een for at se, hvordan det virker. Derfor vil resultaterne kunne tolkes på forskellig vis, fordi så mange forhold spiller ind: Den kreative udforming, produktets karakter, antallet af busser per 1000 indbyggere i det lokale område o.s.v. Alligevel mener vi, at analysen kan være med til at kaste lys over, hvordan busreklamer virker, understreger Erik Andersen.
Det er Dansk Markedsanalyse A/S, som har udført undersøgelsen for AFA TRafikreklame. Selskabet har gennemført interviews på syv forskellige steder i HT-området, Odense og Aalborg for at afdække den hjulpne erindring på de aktuelle kampagner.

STøRRE MEDIATRYK – BEDRE ERINDRING
Blandt de resultater, Erik Andersen trækker frem, er den relativt store forskel på erindringen om SMC’s kampagne for den nye Passat i de tre områder. I HT-området husker 51 procent af interview-personerne at have set busreklamerne, mens tallene i Odense og Aalborg kun er henholdsvis 25 og 37 procent.
– Produkt, periode og budskab er det samme i de tre områder, men SMC har købt flere serier i HT-området end i de to andre områder. Derfor kan det se ud som om, der er sammenhæng mellem mediatryk – antallet af serier – og erindring, vurderer Erik Andersen.
– Resultaterne tyder desuden på, at flere mænd end kvinder kan huske at have set busreklamerne. Men det kan hænge sammen med de produkter, der blev markedsført på busserne i den pågældende periode, siger Erik Andersen.
Blandt de 10 kampagner var der således to for ret mandeorienterede produkter som batterier og motorolie – sidstnævnte havde desuden en lidt udfordrende, dejlig pige som blikfang. Og her var erindringen blandt mænd markant højere end blandt kvinderne.
Til gengæld kunne flere kvinder end mænd huske kampagnerne for Jyllands-Posten og Jensens Bøfhus.
Endelig peger undersøgelsen på, at jo yngre folk er, des mere lægger de mærke til busreklamerne. Opmærksomheden er således størst blandt de 16-29 årige og falder så med alderen.
– Der er mange interessante forhold i undersøgelsen, som man kunne kigge nærmere på. Ikke mindst den kreative udforming af kampagnerne sammenholdt med erindringen. Og selv om der er mange forbehold at tage hensyn til, håber vi alligevel, at analysen kan være med til at give en større forståelse for, hvordan busreklamer virker, understreger Erik Andersen.