Både bryggerier og detailhandlen sætter millioner til på en dyr priskrig på mærkevaresodavand. Priserne er så langt nede, at der tabes mellem tre og seks kroner, hver gang en 1,5 liters Coca-Cola eller Faxe Kondi langes over disken, hævder kilder i branchen. Efter den månedlange priskrig på de store læskedrik-mærker kan kampen dog mærkes. Salget vokser markant. Hvor det tidligere var detailkæder, der satte priskrige i gang, er det i dag mærkevareproducenterne selv, der har indledt kampen. Den seneste priskrig menes at stamme fra Coca-Cola selv. Alle parter i ”krigen” erkender, at det ikke er en bæredygtig og langsigtet strategi at vinde markedsandele via dumpingpriser. Kunderne vænner sig nemlig til de lave priser.
Børsen side 4-5.