A.P. Møller – Mærsk forsøger nu at gøre det lidt sjovere at sejle en container fra Asien til USA ved at indføre ekstraordinær ratestigning på ruten, skriver Ritzau.
Prisen for en tyvefodscontainer stiger med 320 dollar, mens raten for en fyrrefodscontainer hæves med 400 dollar.
Containermarkedet generelt kæmper i øjeblikket med overkapacitet og en sløv efterspørgselsvækst. Det har generelt bevirket rekordlave rater, og eksempelvis lykkedes det ikke som vanligt for industrien at indføre højere rater i højsæsonen.