A.P. Møller – Mærsk har alene siden 1994 pumpet et overskud efter skat på mere end 67 mia. kr. op fra den danske del af Nordsøen. 

Det viser en ny beregning, Jyllands-Posten har foretaget på baggrund af interne regnskabstal. Tidligere har offentligheden kun haft kendskab til den samlede indtjening for perioden 2004-2010, hvor A.P. Møller – Mærsk hentede et overskud efter skal på 33 mia. kr. Danmarks største koncern har i sine officielle regnskaber sløret sin indtjening fra Nordsøen ved at blande meget store omkostninger fra udenlandsk olieefterforskning sammen med sine store overskud fra den danske del af Nordsøen.  

Vismændene var tirsdag ude med en rapport om skatteniveauet i den danske del af Nordsøen. Her lagde de op til, at skattesatsen for det, som de kaldte den ekstraordinær høje profit fra olieudvindingen i den danske del af Nordsøen burde hæves fra 71 til 85 pct.

Jyllands-Posten