A. P. Møller-Mærsk kunne forleden præsentere årsregnskabet for 2014, og et par økonomer konstaterede dagen efter i Berlingske Business, at A.P. Møller-Mærsks betydning i Danmark er mindsket i de senere år.

Ikke mindst i takt med, at virksomheden har solgt selskaber fra og har langt færre ansatte i Danmark end tidligere.

Samtidig med årsrapporten gik Mærsk imidlertid i luften med et nyt kommunikations-koncept, ”Maersk and the Danes”, hvor budskabet er det modsatte.

Nemlig at vise, hvordan virksomheden påvirker Danmark og danskerne.

Det sker ved at præsentere en stribe facts, heriblandt at Mærsk står for godt 2,5 pct. af det danske BNP, at selskabet har 6.000 danske medarbejdere, og at Mærsk betalte 4,7 mia. kr. i skat i Danmark i 2014.

Budskabet ledsages af 11 film, der er produceret af filmkollektivet Bread and Butter, som har udviklet filmene i tæt samarbejde med Mærsk.

Du kan se et par af filmene herunder, besøge projektets landingpage her, eller se alle filmene samlet her.

Container-terminal i Aarhus

Mærsk og danske hoteller