Det Schweiz-baserede containerrederi MSC, der kontrolleres af den italienske Aponte-familie, har overtaget tronen som verdens største globale containerrederi målt i såvel flådestørrelse som antal fragtede containere foran Maersk Line, der siden slutningen af 1990erne har rangeret som nummer et, især cementeret efter overtagelsen af Sea-Land og P&O Nedlloyd.
Det fremgår af en ny analyse fra SeaIntel Maritime Analysis, der gennemgår data på tværs af MSC’s og Maersk Lines forskellige nicheselskaber.
Ifølge analysen kunne Maersk Line dog uden problemer have fastholdt tronen som nummer et ved at placere flere skibe under Maersk Line-brandet. Men beslutningen om at opgive sin førerposition signalerer i stedet rederiets fokus på de finansielle resultater og bundlinie frem for en rangliste-placering, påpeger SeaIntel.
Epn.dk