A.P. Møller – Mærsk, har netop lanceret et stort såkaldt “whistleblower-system”, og landets største virksomhed følger dermed i kølvandet på 40 andre store, danske virksomheder, som allerede har oprettet ordninger, hvor ansatte anonymt kan varsle ledelsen om ulovligheder, der måtte foregå i selskabet.

– Vi har vurderet, at det er det rigtige ud fra en betragtning om, at vi helst vil løse vores egne problemer internt. Det gør man lettest, hvis alle i organisationen har den opfattelse, at de kan rapportere eventuelle lovovertrædelser eller overtrædelser af interne regler, og at der så bliver gjort noget ved det, siger Christian Kledal, juridisk chef i A.P. Møller – Mærsk.

I forvejen har bl.a. Novo Nordisk, Dong Energy og Carlsberg whistleblower-systemer, og med mere end 100 ansøgninger registeret i Datatilsynet vil tendensen vokse yderligere de kommende år.
Business.dk