Wireless Application Company hedder det nye fællesskab mellem Mærks IT og Ericsson. Og allerede nu er joint venture-firmaet i færd med at arbejde med en række projekter inden for blandt adnet transport, shipping, sundhedsvæsen og detailhandel.
Flemming Krigshaar, vicepresident hos Ericsson Danmark siger i pressemeddelelsen, at tiden nu er rede til, at teknologien bliver indført og brugt ude omkring i erhvervslivet – og ikke kun kører som et “hype” i IT-kredse.
Ifølge den administrerende direktør for det nye selskab, Frank Peters, vil de fokusere på løsninger, der blandt andet gør det muligt at spore varer og udstyrs placering via lokationsbaseret teknologi. Det skal være med til at effektivisere arbejdsgangene hos kunderne.

Wireless Application Company A/S er ejet af de to firmaer i fællesskab, hvor Mærsk IT sidder med to-trediedele af aktierne og Ericsson med den sidste trediedel. Det nye firma får i første omgang hovedsæde hos Mærsk Data Gruppens lokaler på Lyngbyvej. jür