Magasin valgte i år at korte udsalgsperioden ned til kun en uge og for at være “Top of mind” i den uge kampagnen kørte, brugte stormagasinet en hel ny form for markedsføring – nemlig SMS. Det var reklamebureauet BBDO i samarbejde med Responsfabrikken, der introducerede Magasin for ideen om brug af SMS. Antallet af tilmeldte kom til at ligge et sted mellem 4.000 og 5.000 mobilbrugere, som i løbet af udsalgsugen modtog de tilbud som var gældende den enkelte dag. SMS-abonnenterne blev rekrutteret i dagene forud for udsalget ved at omdele løbesedler i Magasins butikker. De tilmeldte kunder blev delt op efter, hvilken af stormagasinets filialer, de normalt frekventerer og efter køn og alder. I følge Magasins internetchef Birgitte Olsen var kampagnen en stor succes, selvom man endnu ikke har gjort op, hvor mange kunder kampagnen skabte.
– SMS er et meget effektfuldt medie, men skal være et supplement for at give en god helhed. Denne gang var det os som skubbede et budskab ud til brugerne, men det kunne lige så godt vær den anden vej, siger Birgitte Olsen, der understreger, at det ikke er sidste gang, at Magasin har brugt SMS til markedsføring.
jür